Anne Lene Ankjær

 

Profil

Ankjær Search & Select er pharma- og medicoindustriens genvej til succes og bedre bundlinje gennem værdifulde rekrutteringer. Ankjær Search & Select’s services bygger på 17 års erfaring fra pharma og medicoindustrien samt et omfattende internationalt netværk inden for sundhedsvæsnet, medicinal- og medicoindustrien. Vores erfarne konsulenter finder, udvælger og placerer dagligt branchens dygtigste ledere, mellemledere og specialister. Det gør vi indenfor R&D, Medical, Clinical, Regulatory, Drug Safety samt salg og markedsføring. Med fokus på høj faglighed, menneskelige værdier, netværk, nærvær og kemi mellem kandidat og virksomhed leverer Ankjær Search & Select bemærkelsesværdige resultater for førende danske og internationale virksomheder.

 

Netværk og nærvær er nøglen til Ankjær Search & Select mangeårige succes med placeringer i pharma- og medicoindustrien. Vi brænder for nære kunderelationer og gør meget ud af at sikre kapacitet til at håndtere de aktuelle opgaver og mulighed for fleksibilitet og skræddersyede løsninger til hver enkelt kunde. På den måde sikrer vi den nødvendige individualisme og kvalitet i løsningen af opgaverne.

 

Etik
Diskretion og fortrolighed er en æressag, både når det gælder virksomhed og kandidat. Vi behandler og opbevarer naturligvis alle personlige oplysninger strengt fortroligt og i henhold til gældende lovgivning. Kandidaternes oplysninger bliver således aldrig videregivet til andre virksomheder eller tredje part uden forudgående tilladelse fra kandidaten.

Vision
Ankjær Search & Select ønsker at være kendt for:

  • Ærlighed.
  • Professionel adfærd med fokus på mennesket.
  • Langtidsholdbare relationer til kunder og kandidater.
  • Bevare interessen for det enkelte menneske.

Mission
Ankjær Search & Select ønsker at:

  • Skabe de bedste match mellem kunder og kandidater i pharma- og medicoindustrien.
  • At udvikle og tilpasse forretningen i takt med branchen.
  • At fasthold og udbygge vores omfattende netværk i Danmark såvel som internationalt.
  • At tiltrække de dygtigste kandidater fra pharma- og medicoindustrien til vores CV-bank.

Anne Lene MA, Positiv Psykologi fra Aarhus Universitet.
En Master i Positiv psykologi komplementerer og underbygger mine mange år i praksis i forhold til dels at støtte mennesker, der ønsker at overkomme Out-placement forløb og dels minimere stress i dagligdagen med et positivt Outcome.

Anvendelsen af karakterstyrker og personlige lærings- og arbejdsstile er desuden relevant i forhold til personlig udvikling generelt og er særdeles relevante i rekrutterings-sammenhænge. Desuden giver det en dybere indsigt i videnskabelige dokumenterede redskaber indenfor personlige karakterstyrker og personlige lærings- og arbejdsstile.


Positiv psykologi beskæftiger sig med, hvordan vi som mennesker kan skabe en øget grad af personlig trivsel i hverdagen. Positiv psykologi kan bibringe mennesker en dybere indsigt i de personlige karakterstyrker og anvendelsen af disse i arbejdsrelaterede situationer.

Forskningen indenfor Positiv Psykologi dokumenterer, at medarbejdere er langt mere engagerede og produktive på jobbet, når de får mulighed for at bruge deres styrker og gøre det de er bedst til. Med udgangspunkt i denne dokumentation arbejder jeg med, at øge bevidstgørelsen omkring egne individuelle styrker. Mere præcist klarlægger jeg, hvordan jeg som konsulent kan skærpe den jobsøgendes bevidsthed og selvopfattelse i forhold til de individuelle styrker, samt hvordan disse kan udforskes, udbygges og anvendes. Dette sker på grundlag af eksisterende teorier og øvrig litteratur inden for styrkeidentifikation og anvendelse.